Om mig..

Jeg hedder Peter Bilgrav, men ved åen bliver jeg oftest kaldt Peter Mepps eller bare Mepps. Navnet mere end antyder at jeg er inkarneret spinnefisker. Jeg er noget fedtfinnefikseret, og har kastet min kærlighed på de smukke danske åer, hvor chancen for gode naturoplevelser, laks eller havørred er stor.

Hunlaks fra Storåen, 16 april 2017 – 9,7 kg. 93 cm.

Mine foretrukne fiskevande er Simested å, Storåen, Jordbro å, Fiskbæk å, Vorgod å og Skjern å. Fra tid til anden har jeg afstikkere til Gudenåen, Lilleåen og Karup å, men det er svært at nå det hele. Her på Mepps.dk vil jeg dele mine bedste oplevelser og fangster fra åen, og linke til de videoer jeg får uploaded til Youtube.

God fornøjelse med siden! Jeg håber vi mødes derude ved fiskevandet.

Gode fiskeoplevelser skal deles ved åen. Der findes ikke noget bedre end at slæbe en tung blankfisk op over engen en tidlig sommermorgen, og så møde gode fiskekammerater, der er klar til at dele oplevelsen med en….

Skulle der være noget du vil spørge om eller noget, du har lyst til at dele med mig, kan du altid smide mig en mail på: peter@meppps.dk